Inden du tager hjemmefra for at spille paintball eller deltage i vores adventure aktiviteter, så er der praktisk information, som vil være vigtig for dig at kende på forhånd.
Efter reservation af et arrangement ude hos os, modtager du en arrangements-bekræftelse pr. e-mail eller post. Såfremt du ikke modtager denne i løbet af max. 4-5 dage, beder vi dig - for en sikkerheds skyld - kontakte os igen for at gen-bekræfte dit arrangement.
Brevet kan være blevet væk i posten, eller mail´en kan være havnet i dit spam-filter ... :-I
Når du har modtaget arrangements-bekræftelsen, så check straks omhyggeligt at dato, tidspunkt, og indhold af arrangementet er som aftalt.
Ligeledes, sørg for at de øvrige deltagere i arrangementet på forhånd får kendskab til dato, tidspunkt, det præcise mødested samt indholdet på vores hjemmeside om nyttig information - denne side - før et arrangement.
Planlæg med at være herude ca. 10 minutter før jeres arrangement. starter, således I er sikre på alle er ankommet og klar til at gå i gang til tiden. Hermed opnår I fuldt udbytte af jeres reserverede spilletid eller arrangement.
Til dig der skal spille paintball : Du får en camouflage-farvet heldragt til at beskytte dit eget tøj.
Til vores øvrige aktiviteter : Medbring tøj/fodtøj til udendørs brug - tøj/fodtøj som passer til årstiden og vejret - og kan tåle at blive brugt !
Som fodtøj anbefaler vi generelt sportssko eller robust fodtøj, der passer til årstiden.
På en varm dag, er det en god idé at have en ekstra skjorte/T-shirt til at skifte med, efter aktiviteterne.
Ved deltagelse i vand-aktiviteter medbringes skiftetøj+fodtøj, fordi der er en lille risiko for at blive våd eller falde i vandet.
På en dag med nedbør vil det være en god idé at tage både skiftetøj+fodtøj med. Til en kold dag vil det være en god idé med varmt tøj til at tage på, umiddelbart efter arrangementet.
Paintball :
- Min.18 år.
- Min. 16 år, med skriftlig tilladelse fra forældre/værge.
- Alderskrav er reguleret af våbenloven.
- Overtræksdragter er til rådighed i str.: S-XXL.
High Roping:
- Min. 14 år - pga. vores egne sikkerheds-krav.
- Max. vægt : 130 kg. - pga. vores egne sikkerheds-krav.
Power Boating :
- Min. 12 år - pga. vores egne sikkerheds-krav.
- Våddragter og termodragter er til rådighed i str.: Medium-XXL.
ATV-Kørsel :
- Min. 16 år, pga. krav fra Teknologisk Institut.
Vi afvikler arrangementer og spiller i både solskin og regnvejr, tø og frost, sne og slud … Og, vi kan garantere jer at I vil få masser af udfordring på vores baner og aktiviteter, uanset vejret !
Du kommer til at bevæge dig … - derfor skal du have noget at drikke ! Vi foreslår at I tager jeres egne drikkevarer med - dvs. sodavand eller kildevand. Kildevand kan også købes hos instruktøren.
Du kommer til at bruge masser af kalorier også … - derfor er det en god idé at have noget ´guf´/forplejning med til arrangementet.
Information om ´Gør-det-selv´-forplejning og ´Take-away´-muligheder i nærheden af os finder du – Her …
Ønsker I forplejning iøvrigt under/efter arrangementet,så sørger vi også for dette, hvis I er min. 20 deltagere. Dette bestilles på forhånd ved reservation af jeres arrangement.
Ligeledes er I meget velkomne til at medbringe jeres egen mad og drikkevarer. Vi har fine, overdækkede faciliteter med borde og bænke, hvor I kan sidde med jeres medbragte mad og drikkevarer. Grill kan evt. lånes. Grillkul og optænding sørger I selv for, ligesom I selv sørger for oprydning efter grill og spisning.
For mange af vores deltagere er dagen ude hos os en ganske særlig dag. En særlig dag i fbm. deres polterabend, som del af en fødselsdag, eller en fælles udflugt med gode venner/veninder.
Derfor tilbyder vi professionel fotografering og/eller video-fotografering som en del af jeres arrangement. En sikker måde at bevare de unikke øjeblikke fra en oplevelsesrig dag.
Foto - Premium :
- Professionel fotograf - 2 timer
- CD med fotos fra jeres arrangement
- eller : fotos afleveret i DropBox
Pris – fra : 1.500,- kr
Video - Premium :
- Professionel video-fotograf - 3 timer
- Redigering af video-optagelser
- DVD med redigeret video
- Videoer i format til afspilning på TV og til upload til YouTube
- eller : video´er afleveret i DropBox
Pris – fra : 3.000,- kr
Forhør vedr. tilbud – Kontakt Outdoor Xplore – Her …
Deltagere der udgør en fare for dem selv eller andre, eller ikke følger de angivne sikkerhedsregler kan blive bortvist fra aktiviteterne. Det samme gælder, såfremt instruktøren vurderer en deltager ikke kan gennemføre aktiviteterne på forsvarlig vis, f.eks. pga. indtagelse af alkohol eller euforiserende stoffer.
Sker bortvisningen af en deltager pga. ovenstående årsager betales desuagtet fuld pris uden mulighed for refusion af betaling for deltagelse.
Der hæftes for dét antal deltagere der er reserveret til - frist for reservation af endeligt antal deltagere er som flg. :
- Ved afbestilling 3 uger før arrangementet:
Afbestillingsgebyr beregnes på 25 % af entréen.
- Ved afbestilling 2 uger før arrangementet:
Afbestillingsgebyr beregnes på 50 % af entréen.
- Ved afbestilling mindre end 1 uge før:
Afmeldte eller udeblevne deltagere beregnes til fuld pris.
- Ved ikke-fremmødte deltagere på dagen:
Omkostningsfrit indtil 10% afvigelse fra deltager-antal fra ordrebekræftelsen (gælder ikke bestilt forplejning).
Læs information om ´Vilkår for deltagelse´ - Her …
Vi anbefaler at man ikke medbringer værdigenstande på banen under spillet eller i løbet af aktiviteterne, fordi det er ganske vanskeligt at finde evt. tabte genstande i området.
Deltagerne er selv ansvarlige for opbevaring af værdigenstande, mobil-telefon, kreditkort mv. under aktiviteterene. Vi anbefaler at man låser værdigenstande inde i bilerne, før omklædning og start af aktiviteterne. Bilnøgler kan evt. opbevares på eget ansvar efter aftale hos instruktøren.
Skilt ved Tisetvej 165 A, ved indkørsel til grusvej.
13.1 MØDESTED :
- Adresse: Tisetvej 165 A, Malling.
Mødestedet ligger i skoven umiddelbart vest for Malling by og landevej nr. 451.
Indkørslen til grusvejen ligger på ´Tisetvej´, ca. 100 m. fra man drejer fra fra Odder-Århus landevejen.
Ved indkørsel fra Tisetvej ad grusvejen til Outdoor Xplore står vores firma-skilt - ´Outdoor Xplore´. Se ovenfor th.
13.2 TRANSPORT - BIL :
Se kørselsvejledning - Her …
13.3 BRUG AF GPS-NAVIGATION :
Vigtigt v. brug af GPS !
*** GPS-navigation med postadressen viser til forkert adresse ! ***
Bruger du GPS-navigation med postadressen ud til os, havner du hos naboen … !
Naboen har en forhave - det har vi ikke … - vi har et skilt ud til asfalt-vejen hvor der står `Outdoor Xplore´.
Check at du har fundet skiltet ovenfor til højre, når du drejer fra Tisetvej ind på grusvejen.
Alternativt, til dem der er lidt teknisk orienterede - de præcise GPS-koordinater ved evt. brug af GPS-navigator er som flg. :
- Breddegrad : 56° 2'22.44"N - Længdegrad : 10°10'58.59"Ø
Vores aktivitetsområde ligger udenfor Århus v. Malling. Der er nem adgang hertil via offentlig transport med både tog og bus.
Se information om køreplaner for tog og bus – Her …
1. Efter check-in modtager I overtræksdragter og klæder om.
2. Vi går banen igennem, således du bedre kan orientere dig under spillet.
3. Du modtager instruktion i brug af dit våben, og sikkerhedsreglerne.
4. Du får udleveret ammunition til dit våben, og check´er at det fungerer ok
5. Og, herefter er du klar til at gå i gang med spillet … !
Klik HER … - for at få en beskrivelse af hvér af vores paintball baner.
Betaling for deltagelse og evt. forbrug af kugler foregår umiddelbart efter arrangementet.
Vi modtager både kontant betaling og betaling med Dankort. Øvrige betalingskort modtages ikke.
Betaler I samlet tager vi imod både kontant og Dankort. Betaler I enkeltvis, foretrækker vi kontant, fordi vores mobile Dankort-terminal arbejder langsomt ude i skoven, og tager ganske lang tid, med mange deltagere.
Ved brug af øvrige betalingskort : Kontant-automat findes hos ´Danske Bank´ i Malling bymidte - ca. 1.200 m. fra aktivitetsområdet.
Klik HER … - for at få en kørselsvejledning ud til vores aktivitetsområde.